Historie

Redningsstationen i Klitmøller hører til de ældste på kysten, idet Frimurerlogen i København allerede i 1847 skænkede et raketapparat til Klitmøller. Ved loven af 26. marts 1852 indtrådte stationen under Redningsvæsenets organisation, og ved lov af 11. november 1860 blev stationen udvidet til også at være bådstation.

Raket affyret 1932 – fra thistedbilleder.dk

Stationens første opsynsmand var toldkontrollør og senere toldforvalter C. L. Bolwig, der beklædte stillingen fra stationens oprettelse til den 12. oktober 1870, da han forflyttedes fra stedet.

Der blev opført et bådhus i 1861, som blev ombygget i 1890. Huset blev flyttet og ombygget i 1915, så det kunne rumme motorredningsbåden, der kom i 1916. Det blev nedrevet i 1937, og der opførtes et nyt.

ca år 1925 – fra thistedbilleder.dk

I 1972 blev stationen omdannet til raketstation. På grund af tilsanding havde det været nødvendigt at fjerne motorredningsbåden. Hanstholm motorredningsbåde kunne dække Klitmøllers område. Stationen blev nedlagt i 1979. Hanstholm kommune overtog huset i 1979.

Stationens første redningsbåd byggedes af skibsbygmester Bonnesen i København, og den ankom til stationen i 1861. I 1866 afløstes redningsbåden af en ny af Bonnesen bygget selvrejsende båd, og den tidligere båd blev afgivet til den da nyoprettede station ved Tversted. Den selvrejsende båd blev ved stationen indtil 1881, da man ved strandingen af barkskibet Slejpner i november1880 blev klar over, at båden var for tung, og stationen fik en ny redningsbåd som blev bygget på Orlogsværftet. Den selvrejsende båd blev ført til Orlogsværftet, hvor den blev ombygget og derefter anbragt ved stationen Flyvholm.

I 1895 fik man igen en ny båd, som også var bygget på Orlogsværftet, og den tidligere båd blev da anbragt ved bistationen Thyborøn Nord. I februar 1916 ankom en ny motorredningsbåd også bygget på Orlogsværftet. Ro-redningsbåden forblev ved stationen til i september 1918, da den blev afgivet til Hundested Fiskeriforening. Orlogsværftet havde forestået bygningen af de danske redningsbåde siden 1875, hvilket ofte kritiseredes af redningsfolkene, men i 1962 brød Krogh og Christensens Skibs- og Bådebyggeri i Thisted Orlogsværftets monopol på bygning af redningsbåde og skabte i samarbejde med redningsmændene i Klitmøller en meget funktionel redningsbåd, MRB 30 som blev stationeret i Klitmøller. Klitmøllerbåden blev anerkendt som noget af det bedste af sin art, der var bygget på kysten. Bådens linier kan genfindes i mange senere mortorredningsbåde. Desværre døde de to bygningsmestre, inden de fik at se, at man indførte netop de linier, som Klitmøllerbåden.

MRB 30 – fra thistedbilleder.dk

Den nye redningsbåd var en af årsagerne til, at en del af Jørgen Vestergårds film fra 1963 er optaget i Klitmøller. Vagt ved havet – Dramaet i denne film er redningsarbejdet på den jyske vestkyst, som det tog sig ud i midten af 1960’erne. Her er redningsbåden fra Klitmøller på øvelse, beredskabet på Hanstholm Fyr, strandvagterne om natten, redningsskibet fra Thyborøn og endelig Flyvevåbenets redningshelikopter i aktion.

Men dramaet udfolder sig på baggrund af en saglig hverdagsskildring af Klitmøller og det professionelle fiskeri fra åben strand, som ophørte ved åbningen af Hanstholm Havn.

Kong Chr. D. 9 og Dronning Louise var i 1882 på besøg i Klitmøller. Kongen ønskede en sejltur i den nye redningsbåd, og efter turen besluttede kongen, at redningsvæsenet fremover fik ret til, at føre splitflag.

I 1852-1954 var der 57 aktioner, hvor der blev reddet 543 mennesker.